torsdag den 21. februar 2013

Forsøg på danmarksrekord

Birgitte skriver. Torsdag d. 21. februar 2013


Jørgen og jeg har fløjet Arcus'en både lørdag og søndag. Specielt søndag var det rigtig godt svæveflyvevejr, så vi  forsøgte at lave en ny danmarksrekord på 500 km trekant. Den skal flyves med 120 km/t.



Klar til start


 Termikken startede sent, så vi gjorde det samme. Faktisk var vi først i luften kl. 14, og da vejret skulle blive bedst et stykke mod nord, havde vi valgt at lægge vores startpunkt ca. 85 km nord for Tocumwal, og opgaven gik herfra mod nordvest, øst og hjem igen mod sydvest.



Udsigt over Murray River

Der var fine cumulusser på det meste af turen, og basen kom i næsten 3000 meter sidst på dagen. Dog måtte vi flyve i tør-termik hjem fra 2. vendepunkt, og vores hastighed rakte ikke helt til en rekord. Men vi havde en rigtig godt tur.


Glenda, Roger og Neil til aftensmad



I tirsdags inviterede vi Roger, Neil og Glenda på dansk aftensmad. Jeg lavede frikadeller - og is til dessert. Det var vældig populært.





Vi har meldt os ind i flyveklubben her i Tocumwal og er blevet taget godt imod. Jørgen er jo dygtig til at reparere ting og finde på løsninger, så han hjælper, hvor han kan.




En punkteret vinge-dolly

Og derudover nyder vi huset og haven. Her er mange skønne planter i både pryd- og urtehave, men det kræver vanding både morgen og aften





I begyndelse af marts tager Roger - og Arcus'en - til Mt. Beauty. Måske tager vi med. Det beslutter vi i løbet af de næste på dage. Fortsættelse følger ..........


Mange varme hilsener

Jørgen og Birgitte

onsdag den 13. februar 2013

Nu med Arcus!!!

Birgitte skriver. Onsdag d. 13. februar 2013, eftermiddag NSW tid:


Vi startede mandagen med en "Happy Birthday" for Hardy. 85 år

Happy Birthday, Hardy (ham med opsmøg på bukserne)

Og SÅ oprandt tiden, hvor Jørgen og jeg endelig skulle flyve Arcus sammen.

Jørgen har fløjet et par ture sammen med Roger, og da Roger skulle hjem et par dage, fik vi lov til at låne flyet.

Og hvilket fly!!!

Jeg sidder rigtig godt i forsædet på Arcus'en


For det første sidder man godt. Der er god plads til min blypude og til de ekstra puder, jeg gerne vil sidde på og have i ryggen. Og Jørgen sidder godt i bagsædet, hvor der også er god plads til drikkedunke, madpakker osv.

LX-9000 i bagsædet


Flyet er udstyret med LX-9000, som er noget af det nyeste inden for navigation og variometer til svævefly. Og skærmen er STOR, så den er let at aflæse.

Og i luften! Wauw. Så let at håndtere som noget en-sædet fly. Og så bliver den lettere og lettere på krængerorene, jo mere flaps. Fantastisk. Det er jo lige det, man har brug for.

Udsynet er rigtig godt. Dog klager Jørgen lidt over, at min hvide termikhat spejler sig i cockpittet, så den må nok skiftes ud til en mere velegnet. Jeg er ellers så glad for den .....

Mandag fløj vi en hyggetur på 300 km, for termikken startede sent.

I går, tirsdag, var vejrudsigten bedre, omend det ville vare lidt, inden temperaturen kom op på de 33 grader, der skulle bruges til termik til 1500 meter.

Vi startede kl. 14.30 og steg med motor til små 1000 meter. Herefter var der god termik, og vi fløj mod nordøst - mod The Rock, som vi kender så godt fra de tidligere år. Vejret blev bedre og bedre, og snart kunne vi komme i over 2000 meter. Herligt. Og her var temperaturen bare 15 grader. Dejligt.

Hjerte Sø. Imellem The Rock og Wagga Wagga. Vi tror, den er ny.
Vi har i hvert tilfælde aldrig lagt mærke til den før


Vi fortsatte på kurs 60 grader, indtil vi havde fløjet omkring 200 km. Så vendte vi næsen mod vest, hvor vi kunne se mange kontrollerede mark afbrændinger og mange gode skyer.

Skybasen var nu i næsten 3000 meter. Dejligt komfortabelt og køligt.



Vi fortsatte til syd for Griffith, hvor der bl.a. dyrkes ris. Så der er lidt fugtigt, men termikken var fin.

Efter at have tilbagelagt 145 km, besluttede vi, at det var på tide at komme hjemad - vi havde stadig 165 km at flyve, og dagene er ikke helt så lange mere, nu hvor vi er i sen sommeren. Solen går ned kl. 20.15.

500 km FAI trekant med 125 km/t


Vi landede kl. 18:45 efter en fantastisk tur. Vi havde fløjet en 510 km FAI trekant med 125 km/t. Hvis opgaven havde været deklareret inden start, ville det have rakt til en ny, dansk rekord.

Men nu må vi jo så "desværre" lige flyve turen en gang mere ...... :-)


Mange hilsener

Jørgen og Birgitte

Og til allersidst. Til lykke, oldemor, 83 år. Torsdag d. 14. februar 2013

Blomster og flag til oldemor

torsdag den 7. februar 2013

Tocumwal. På grænsen mellem New South Wales og Victoria

Birgitte skriver. Torsdag d. 7. februar 2013. Eftermiddag, Tocumwal tid:

Der var dejligt på flyvepladsen i Stonefield og i huset hos Edeltraud og Konrad i Angaston, og vi nød vores ophold rigtig meget, men New South Wales vil nok altid blive mit "andet hjem".


 
Vores lille hus

Gammelt, men det fungerer fint
 
 
 

Tocumwal er en lille by ved Murray River. Her er ca. 2000 indbyggere, og også her er folkene flinke og hjælpsomme.

Byen ligger ca. 400 km nord for Melbourne, på grænsen mellem staterne New South Wales mod nord og Victoria mod syd.

Kun langs med floden er der frodigt, og rigtig mange haver bliver vandet med ”grey water”, altså regnvand, der bliver opsamlet fra f.eks. tagene på husene. For vand er en kæmpe mangelvare.

Vi har subtropisk klima. Lige nu er der 40 grader i skyggen, og om natten er det også varmt. Ca. 20 grader. Så er det rart med aircondition og en fane i loftet til at give køling.

Her er et supermarked, hvor vi kan gøre de daglige indkøb. Hvis vi vil til en større by og f.eks. købe tøj, skal vi køre 15 km. Så det er ikke så slemt.

Vi har 2 km ned til centrum af byen, og flyvepladsen ligger 2 km i den anden retning, så vores cykler bliver brugt flittigt. Men ukrudtet langs vejene er tørt og vissent med en masse pigge og torne, så det giver nogle punkteringer. Nu har vi fundet nogle cykelslanger, der er lidt kraftigere, for Jørgen har lige haft 20 torne i sin slange.

Vi bor i det skønneste, lille træhus. Nogle vil nok kalde det noget gammelt bras og haven tilgroet. Men vi synes, at det er skønt. Tomaterne gror frodigt ude i haven sammen med squash. Og hver morgen kommer der papegøjer og spiser blommer fra træerne. Herligt.


 


Vi gennemgår Arcus'ens cockpit sammen med Roger




Der er en australier herude, som hedder Roger. Hans rygsøjle er misdannet, og han flyver derfor ikke gerne alene. Han har lige købt en Arcus, som er et hyper-moderne to-sædet svævefly med en motor, der er så kraftig, at flyet kan starte uden brug af spil eller slæbefly. Jørgen har fløjet 3 ture sammen med Roger. Roger har en anden ven herude, Neil. Roger bor i Neils hus sammen med Neil og hans kone, Glenda. Neil og Roger har kendt hinanden i mange år, og Neil flyver ofte sammen med
ham. Også her i Tocumwal.
 
 
 
Neil og Roger fløj 1000 km i går. Glenda hjælper før start

Så Jørgen og Neil skiftes til at hoppe i forsædet på Arcussen. Om nogle dage tager Roger hjem for en periode. Så må Jørgen og jeg låne flyet. En flot gestus at låne sit 1,8 mill. fly ud!
 
Og vejret er fantastisk. Selvom flyvesæsonen går på hæld, flyves der stadig lange opgaver. Således fløj Neil og Roger lidt over 1000 km i går!!! De kunne komme i næsten 4000 meter, og der var 4/8 cu indtil kl. 20.
 
Temperaturen ligger som nævnt på 35-40 grader om dagen og 20-22 grader om natten. Vores hus er ikke isoleret, og der er kun et enkelt lag glas i vinduerne, så der er ikke så stor forskel på temperaturen indenfor og udenfor. Pyha, det er varmt!
 
 
Så elegant. Vi glæder os til sommer, når vi får vores egen!
 
 
Men udsigten er den samme, uanset hvilket fly, man flyver i ...............
 
 
Og der "kloges" også - uanset hvilken flyveplads, man er på ................
 

Jørgen og Neil i forgrundet. Sammen med legendariske Ingo Renner
 
Så nu ser vi frem til nogle gode uger her i Tocumwal. For mit vedkommende kunne det meget godt gå hen og blive "ferien, du ikke vil hjem fra".
 
Mange varme hilsener
Birgitte