mandag den 28. januar 2013

En dejlig måned i Stonefield er ved at være slut

Birgitte skriver. Mandag d. 28. januar 2013, eftermiddag:

På torsdag flytter vi til Tocumwal, hvor vi skal flyve Arcus sammen med Roger. Den bedste del af flyvesæsonen er ganske vist ved at være slut, men der kan sagtens komme gode dage.

Desværre har jeg ligget med dårlig ryg en lille uges tid. Vi bor højt over byen, og det betyder - ud over en fantastisk udsigt - at det blæser meget. Derfor er havemøblerne temmelig massive, selvom de måske ikke ser sådan ud. Simpelthen for at de ikke skal blæse omkuld.

Jeg skulle bare lige flytte et lille bord og en lille stol. Men stolen var altså tungere, end den så ud til, og så gik det galt med ryggen.





Ryggen er fin igen!


Og så skal I lige opdateres lidt på faciliteterne på flyvepladsen.

Konrad og Edeltraud har bygget en kæmpestor hangar. Og derudover er de ved at opføre 4 små huse til overnatning til piloter.





Vejret har været udmærket - dog har det ikke været vejr til hverken 1000 km eller til rekorder. Det var bedst, lige da vi var kommet herud. Med tør termik til 10.000 fod. Men det tager altså nogle dage, før kroppen har vænnet sig til en tidsforskel på 10 timer, så den første uge kunne vi ikke udnytte vejret optimalt. Og jeg har ikke haft mod på at flyve i bjerge, så mine flyvninger har begrænset sig til flyvning med Jørgen i DG-500. Jørgen har haft rigtig gode flyvninger på 600-700 km.


.




Catherine har en Nimbus 4 DM, som er til udlejning. For et par dage siden var Konrad ude at flyve i den sammen med en instruktør fra Gawler, Peter. Motoren kørte imidlertid ikke optimalt, så hun måtte igang med at fejlfinde i går.




Cathrine spurgte, om jeg ville med ud at flyve en tur, når hun havde tjekket motoren. Det ville jeg selvfølgelig gerne. Hun fandt ud af, at det ene af tændingssystemerne ikke virkede korrekt. Det var ikke noget, hun lige kunne ordne, så der blev ingen flyvetur til mig i denne omgang. I hvert tilfælde ikke i en Nimbus (se længere nede).

Der er en flyveklub, der har hjemme på pladsen. Adelaide Uni Club (Australiens pendant til vores PFG). De starter som regel med spil. Men "Flying Down Under" har en Super Dimona, som bliver brugt som slæbefly.




Og så er der hverdagens små gøremål. Vi bor i et hus med 4 værelser og fælles køkken og vaskemaskine. Det fungerer fint. Især da vi har huset for os selv i øjeblikket.



Og så er det bare om ikke at kigge op. Billedet er taget i sidste uge:



Og så en lille gættekonkurrence:



Gad vide, om månen vender samme vej i Australien som i Danmark????

Ovenstående var lige de billeder, jeg havde på min telefon, men på vores kamera var der også nogle fotos, som jeg synes, I skal se. De kommer her.

Uni-klubben, som også flyver fra Stonefield, inviterede til fest i lørdags. Måske i anledning af Australian Day? Eller måske, fordi Catherine havde fødselsdag? Eller måske bare fordi de havde lyst til at holde fest?

I den anledning havde Edeltraud bagt en fødselsdagskage til Catherine


Edeltraud med kage til Catherine


Og så et lidt sjovt billede af en kaktus, der vokser i tagrenden på Uni-klubbens hangar





Lidt billeder fra Jørgen:

Stonefield set fra TT


Vindmøllepark i kuperet landskab

By med mine-krater til højre

I går lykkedes det som nævnt ikke for mig at komme ud at flyve Nimbus. Til gengæld fik jeg et andet tilbud, som jeg ikke kunne afslå. Catherines søn, Michael, tilbød mig en tur i en Kookaburra. Det er et tosædet træ-fly, som er bygget i 1960 af E. Schneider (ham, som også har konstrueret bl.a. Grunau Baby.

Man sidder ikke ved siden af hinanden og heller ikke bag hinanden. Man sidder "forskudt".


"Kookaburra" er det australske navn for "Latterfugl"

Klar til start - bare 11 meter fra vingetip til vingetip

Tak for turen, Michael

På flyvepladsen er der, som navnet antyder, mange sten, meget støv og meget sand. Derfor kan man ikke køre wire ud, som vi gør det i Danmark. Så ville wiren simpelthen blive slidt i stykker meget hurtigt. Derfor "lægger" man wiren ud.

Hele spillet bliver trukket ned til startstedet.
Wiren bliver fastgjort, og spillet returnerer til den anden ende af pladsen.
Vupti. Så er wiren lagt ud. Og det støver helt vildt!


Vi vil gerne benytte lejligheden til at sige tusinde tak for den dejlige tid, vi har haft på flyvepladsen i Stonefield og i huset i Angaston. Gæstfriheden hos Edeltraud og Konrad er enestående. Altid en hjælpende hånd og et venligt ord.

I dag var det vores tur til at få kage af Edeltraud. Den  var lækker

Vi ses til næste år!














onsdag den 16. januar 2013

Nyt fra Stonefield

Birgitte skriver. Onsdag d. 16. januar 2013, kl. 15.30 Stonefield tid:

Det lykkedes ikke Jørgen at flyve sin 900 km opgave, sidst han var ude at flyve, og vi har ikke rigtig haft flyvevejr, siden sidst jeg skrev på bloggen.

Til gengæld har vi været ud at køre en tur. Bare en enkelt dag. Vi kørte små 100 km mod øst, hvor Murray River løber. Det er den samme flod, som danner grænsen imellem Victoria og New South Wales i Corowa.


Skøn udsigt over Murray River

 Her bygger man ikke broer, men indsætter i stedet en kabel-færge, når floden skal krydses.


Een af de mange færger over floden Murray





 I går, tirsdag, var der endelig udsigt til flyvevejr, så Jørgen og jeg gjorde klar til en tur i DG-500. Der var 35 grader på jorden og - som sædvanligt - tørtermik.

Klargøring før start i DG-500

I begyndelsen var termikken svag, men snart blev den bedre, og vi satte kursen mod nordvest. Vi havde ikke udskrevet en opgave, men ville bare flyve en hygge-tur.

Og det blev en fin tur. Vi kunne komme i 10.000 fod, da det var bedst. Herligt. Og dejlig køligt.

Bjerge - udsigt fra DG-500
 Landskabet, vi flyver over, er bjergrigt, men dér, hvor vi fløj i går, var det næsten hele tiden muligt at glide ud i dalen, hvor der er landingsmuligheder


Flere bjerge set fra DG-500
 Jørgen og jeg nyder meget at flyve sammen. Vores måder at flyve på er ikke så forskellige, og det betyder meget, når man flyver 6-7 timer ad gangen.

Jørgen i bagsædet på DG-500
 Vi landede kl. 19.30 efter at have fløjet 400 km. Måske ikke så imponerende, men i betragtning af, at det bare var en hygge-flyvning, synes jeg, det var fint.

Dette billede er ikke fra i går - men viser bare, hvordan jeg ser ud med  ilt





I dag skulle vejret blive endnu bedre, så Jørgen flyver TT. Han har udskrevet en opgave mod nord, øst, syd og hjem. 650 km.

Vi tog på flyvepladsen kl. 10, og inden Jørgen startede, fik han en orientering om Super Dimonaen, for i morgen skal have have en check flyvning med en australsk instruktør med henblik på at få australsk instruktørbevis.

Jørgen briefes af Konrad




Jørgen ved at være klar til start


 I dag er det rigtig varmt herude. Solen står lige over hovedet på os, så min skygge er ca. 10 cm lang midt på dagen. Imens Jørgen flyver, sidder jeg i klubhuset og laver blog, strikker, læser. Edeltraud, som kører pladsen sammen med sin mand, er her også, så vi får lidt snak ind imellem. Der er også 3 unge mænd fra Tyskland, som deles om en DG-1000.



Jørgen klar til take off i TT
Vi lander som regel ved 20-tiden. Så skal flyet sættes i hangar. Det skal vaskes og have overtræk på. Logfilen fra dagens flyvning skal oploades til OLC - online competition - som er en verdensomspændende konkurrence om, hvem der flyver den største distance. Jeg forsøger at indsætte et link her: 


Og så skøn er solnedgangen kl. 21 set fra vores terasse ved huset, hvor vi bor

Mange hilsener

Birgitte









mandag den 7. januar 2013

Velkommen til Stonefield

Birgitte skriver. Mandag d. 7. januar 2012, eftermiddag, Stonefield tid:


Vi forlod Sdr. Felding sidste fredag og tog toget til Frederikssund, hvor vi overnattede hos min mor og Preben. Om lørdagen tog vi til Kastrup og håbede, at der var to sæder ledige, så vi kunne komme med Thai Air til Bangkok. Det var der - dog måtte vi tage til takke med 1. klasse i Boing 747 :-) Den er om muligt endnu bedre end business!

2 timers pause i Bangkok og videre med Boing 777 til Melbourne, hvor vi ankom kl. 21, søndag. Melbourne tid. 24 timer efter afgang fra Frederikssund.

Vi overnattede i Melbourne og tog bus til Corowa, hvor vores bil ventede på os. Efter en overnatning dér kørte vi til Wangaratta, som ligger 50 km sydpå, hvor vi mødtes med vores australske svæveflyveven, Roger, som netop har fået leveret sin Arcus M. Det var hyggeligt at gense ham.

Så startede vores køretur 800 km mod vest til Stonefield, hvor vi onsdag eftermiddag blev hjerteligt modtaget på flyvepladsen af Edeltraud, som driver flyvepladsen sammen med sin mand, Konrad. Han var ude at flyve DG 500 sammen med Kay, som også er tysker.

Da alle var på jorden, kørte vi til Angaston, som ligger ca. 25 fra flyvepladsen, og hvor Edeltraud og Konrad har bygget deres dejlige hus samt 4 værelser og et fælleskøkken, som kan lejes af svæveflyvere, som er kunder på flyvepladsen.

Huset, hvor vi har et værelse


Vi blev inviteret på middag hos dem og havde en rigtig hyggelig aften.

I fredags fløj Jørgen og jeg 650 km. i en DG-500. Det var 46 grader på jorden, men dejlig køligt i 4000 meters højde. TT var lejet ud til og med i går, søndag, og nu har vi råderet over den de næste 2-3 uger. Det ser vi frem til.

Udsigten fra vores værelse


Variometer i bund


Jørgen har udskrevet en 900 km. trekant i dag. Vi har tørtermik og 40 grader.

Internettet herude er ikke så stabilt, men jeg skal forsøge at skrive så meget som muligt.

Og så har vores blog ændret design siden sidst, så jeg skal vist lige øve mig lidt. Derfor får I den bare, som den er nu. Håber, jeg bliver bedre til det med tiden.

Mange hilsener

Birgitte