onsdag den 18. december 2013

Glædelig jul

Jørgen skriver. Tirsdag d. 17. december 2013

Nu må jeg hellere fortælle lidt herudefra. 

Efter den første flyvning med Arcussen - i Bacchus Marsh - strejkede spindelmotoren, som trækker motor og propel ud af kroppen, så det var ikke muligt at flyve, førend vi havde fået leveret og monteret en ny. Det tog 5 uger, før den ankom fra Tyskland til Stonefield, hvor vi er nu.   



Den nye spindelmotor ses her til venstre. Inden montering var der nogle stumper fra den gamle, der skulle flyttes over på den nye


 Arcussen flyver fantastisk godt. Vi har fløjet ca. 50 timer i det nu og er ved at være godt indfløjet. Det håndterer som et en-sædet fly, er hurtigt og let på rorene og særdeles harmonisk. Motoren starter i første forsøg og har god kraftoverskud ved start.

I skal ikke snydes for billeder af vores husdyr:


Denne Redback boede under tagskægget i huset i Angaston. Den er meget giftig



Den passede godt på sine æg



Da vi havde taget disse billeder, trampede vi på edderkoppen, og vi pillede æggene ned og tog dem med ind i køkkenet for at se nærmere på dem.


Kaviar - velbekomme!


På flyvepladsen så vi denne Blue Tongue. Den ser drabelig ud, men er ganske fredelig. Dog har vi fået at vide, at hvis man stikker fingeren ned til den, så den kan bide, vil den ikke slippe igen, men man vil være nødt til at slå den ihjel for at slippe fri.

Blue Tongue



Ud over Arcussen har vi også vores LS-10, TT, herude. Den er sat til udlejning, og de seneste to uger er der en japaner, som har lejet den. De næste to uger er den ligeledes udlejet til en svæveflyver fra Japan. I januar måned kommer vores gode ven, Ole Termansen, herud. Han skal bo i samme hus som os og vil flyve TT det meste af måneden. Det skal nok blive sjovt.






For lidt tid siden fløj vi nogle rigtig gode ture i Arcussen. Bl.a. har vi fløjet en opgave på 631 km med en gennemsnitshastighed på 135 km/t. Se, det var en god tur!


Lake Victoria set fra Arcussen


Vi har været i 4400 meters højde, og jeg har fastmonteret iltudstyr, så vi ikke kommer til at lide af ilt-mangel.




Ilt-computeren, der styrer mængden af ilt ud fra flyvehøjden


 Vi har haft besvær med brændstoftankene i vingerne. En uge efter at vi tog dem i brug, konstaterede vi en lækage i den venstre tank. Da benzinen er blandet med totakts olie, giver det en del griseri, og tanken skulle afmonteres.


Afmonteret vingetank til brændstof


Tanken ser lidt hærget ud. Den yderste del er en beskyttelses kappe, som er limet sammen i kanten. Limen er ikke modstandsdygtig over for benzin, så den blev opløst.

En uge senere var den højre tank også utæt - så endnu en afmontering af tank.

Det er rart med enmands-systemet, når vi skal have vingen af, for den vejer 105 kg uden tip



Vi får to nye tanke leveret i den kommende weekend fra fabrikken i Tyskland. En tysk svæveflyver, som skal flyve herfra, er så venlig at tage dem med i sin bagage.




Så er den anden vingetank også afmonteret

Birgitte og jeg hjælper til på flyvepladsen, når der er brug for det. Jeg fungerer som instruktør og slæbepilot, og Birgitte sørger for, at værelserne er klar, når der kommer nye kunder






Vi har forresten lige et husdyr mere. En "vandrende pind", som vi fandt udenfor på en vandbeholder.




"Vandrendre pind". Den er nok ca. 15 cm. lang



Den kan dreje øjnene i alle retninger. Her kigger den lodret mod kameraet med begge øjne













Til slut vil vi gerne ønske jer alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår. Tak til jer, der har sendt julehilsener. Det er rigtig dejligt at høre nyt hjemmefra

Mange hilsener

Birgitte og Jørgen















tirsdag den 19. november 2013

Billeder fra vores første tur i VBJ

Birgitte skriver. Tirsdag d. 19. november 2013. Eftermiddag, Angaston tid:


Sidste mandag, d. 11. november havde vi vores første start sammen i VBJ - det var en meget stor fornøjelse. Flyet er utrolig nemt at håndtere i luften, og vi har begge nogle rigtig gode puder af "memory foam" at sidde på, så jeg bliver næsten ikke træt i ryggen, selvom vi har lange flyvninger


VBJ i hangaren - endnu lidt ensom

Som navnet, Stonefield, antyder, er her sten og støv. Vi har købt et støv overtræk til VBJ, men har endnu ikke fået det leveret. Kun overtræk til hooden har vi. Derfor må vi rengøre flyet inden flyvning





Washing, cleaning, cooking and shopping

I løbet af de seneste 8 dage, har VBJ fløjet 7 dage. Jeg fløj sammen med Jørgen både, mandag, tirsdag, torsdag og lørdag i sidste uge, og i går, mandag, fløj vi også




Onsdag var det ikke flyvevejr, men fredag fløj Jørgen med Peter fra Gawler, og søndag var det Konrads tur til at blive begejstret.


Flyvepladsen med hangaren mod vest











Man kan se rigtig langt uden rigtig at se noget .........





Instrumentbrættet i bagsædet


For en uge siden ankom containeren fra Tyskland. Den indeholdt bl.a. vores LS-10, TT, som Konrad har til udlejning. Ole Termansen skal flyve den det meste af januar måned, og han skal bo i samme hus som os. Det glæder vi os til.








Der bliver lidt mere trængsel i hangaren, når alle fly er samlet 

Her til morgen var vi lidt i tvivl om, hvorvidt vi ville flyve eller ej. Vi ligger på den varme side af en truglinie, og det giver normalt nordlig vind og høje temperaturer. Det gjorde det også i dag, men vi var lidt bange for ikke at kunne nå hjem til pladsen, inden det dårlige vejr indfinder dig. Derfor valgte vi den sikre løsning og blev på jorden i dag. Jørgen er på flyvepladsen sammen med de andre. Han klargør TT. Jeg er hjemme i Angaston, hvor jeg bl.a. laver blog



Hygge og trængsel i køkkenet i Angaston

Stemningen på pladsen og i huset i Angaston er rigtig god. Alle har fundet deres plads og deres arbejdsopgaver. Vi taler alle mere eller mindre gebrokkent engelsk og kan sagtens se det morsomme i det.






Når Jørgen får tid, vil jeg bede ham om at skrive lidt til bloggen til de svæveflyvere, der læser med. Han vil komme med en mere udførlig beskrivelse af Arcussen og dens flyve egenskaber.

Det er han nok bedre til, end jeg er

Men jeg kan bare sige: Kom trygt til Stonefield, hvis du har mulighed for det. Her er rigtig dejligt, og som nævnt er her rigtig god stemning og rigtig gode svæveflyve muligheder


Mange hilsener

Birgitte

søndag den 17. november 2013

Så flyver vi !!!!!!!

Birgitte skriver. Søndag d. 17. november 2013. Eftermiddag, Angaston tid:

Det var dejligt at være hos Rasmus, men det var også dejligt, endelig at være i Angaston, hvor vi bor hos Edeltraud og Konrad.

Jeg blev budt hjerteligt velkommen. I huset, hvor vi bor, er der 4 små lejligheder, og i midten af huset er der et stort fællesrum med køkken. Vi har også fælles depotrum og vaskemaskine og tørretumbler.

Udover Jørgen og jeg bor her et par unge mennesker fra Tyskland, som hjælper til på flyvepladsen. Bl.a. med startafvikling, men i øjeblikket er de i gang med at gøre de lejligheder færdige, som Konrad og Edeltraud bygger på flyvepladsen - Stonefield. Pladsen ligger ca. 40 km fra vores hus i Angaston.

I lørdags - for en uge siden - blev Jørgen tjekket ud som slæbepilot på Dimonaen. Jørgen og Konrad fløj dertil (i Dimonaen). Jeg kørte i bil sammen med Jan og Pia (de unge mennesker fra Tyskland).

Både Jan og Jørgen fik slæbetilladelse, så nu er der 3 slæbepiloter i Stonefield inklusiv Konrad.










Jørgen i Dimona


I mandags kom det gode vejr til Stonefield, og jeg skulle have min første tur i VBJ. Jeg fløj i Rogers Arcus i sidste år fra Tocumwal, men alligevel var det helt specielt at sidde i sin egen! Og vidunderligt









































Og så er vi endelig klar til start. Motoren kører lystigt ............



Men - vi fik en warning, så vi måtte lige tjekke endnu en gang, inden vi kom i luften.


Så smuk er VBJ i luften over South Australia

På vores første start fløj vi i 4 timer og tilbagelagde ialt små 400 km .......... super



Og så kom der blomster fra min mor og Preben i Frederikssund



Vi fløj igen tirsdag, hvor vi havde problemer med variometerne (som viser stig og synk). Det var vildt frustrerende. Men alligevel fløj vi i 7½ time og næsten 650 km. Nu er alle instrumenter i orden.

Vi fløj også torsdag. 4 timer og 400 km.

I går, lørdag, skulle det blive rigtig godt vejr. På en måde blev vi lidt snydt, for vejret var stadig meget svagt, da vi startede ved 13-tiden, så vi måtte kæmpe os op nordpå, hvor der var gode skyer. Her kunne vi komme i 10.000' (godt 3000 meter). Men vi havde kraftig modvind hjemad, så vi endte med at rode rundt i 500 meter over bjergene. Da vi truede med at starte motoren, hjalp det. En lille cumulus på himlen viste os, hvor der stadig var termik, og vi kom hjem i fin stil kl. 19.

Jeg lægger snarest nogle billeder fra flyveturene ud på bloggen

Hilsen Birgitte


















































fredag den 15. november 2013

Hos Rasmus i Hamilton, New Zealand

Birgitte skriver. Fredag d. 15. november 2013 kl. 19 Angaston tid:

I sidste uge besøgte jeg Rasmus i New Zealand. Han bor i Hamilton, midt på Nord-Øen, hvor han er revisor hos BDO indtil udgangen af november, hvor han vender tilbage til Danmark. Og flytter til København!

I personalestuen hos BDO, Hamilton, hænger der et "kunstværk". Det er små billeder, som er lavet af de forskellige udsendte, som de har haft ansat.


Rasmus' lille billede sammen med alle de andre


Hamilton ligger blot få kilometer fra det sted, hvor noget af filmen "Ringenes Herre" blev optaget. Dér, hvor Hobitterne bor. Bløde, mørke grønne bakker. Meget, meget flot.

http://www.google.com.au/imgres?imgurl=http://images1.wikia.nocookie.net/__cb20130225123140/lotr/images/8/86/Hobbiton.jpg&imgrefurl=http://lotr.wikia.com/wiki/Hobbiton&h=640&w=960&sz=228&tbnid=afma0ojr1xCt0M:&tbnh=90&tbnw=135&zoom=1&usg=__xUHhuBe4BNZSRo1j1LelOQ4VSJs=&docid=XDPn3a6YHAgIfM&sa=X&ei=F9mFUqjxNa2WiQf-wYHQAg&ved=0CEEQ9QEwAQ



Om lørdagen havde Rasmus meldt os til en grotte-tur, som - inden vi kom afsted - skulle vise sig at være alt for grænseoverskridende for mig. Så jeg blev sat af ved nogle andre grotter, hvor jeg med guide kom ned i drypstens-huler under jorden. Turen sluttede med en sejltur i en lille pram i grotten, hvor der oven over os var millioner af "glow worms". Selvlysende insekter. Det var vildt flot.

Man måtte ikke fotografere, så jeg kan ikke vise jer billeder derfra. Men I kan få en lille ide om turen, hvis I klikker ind på: www.waitomo.com/Glowworm-Caves/Pages/Waitomo-Glowworm-Caves-Photo-Gallery.aspx  (kopier og sæt ind)



Efter min grotte-tur, havde jeg endnu et par timer, inden Rasmus og de andre hentede mig, så jeg gik en tur i området. Selvom det var et turist-mål, havde jeg området fuldstændig for mig selv




Søndag lejede vi bil og kørte en tur sydpå. Vi var oppe med en svævebane og gik en tur. Det var dejligt, og naturen var meget skøn. Vi fik en kop te og lidt at spise deroppe, inden vi kørte videre.






Området, Rasmus bor i, er vulkansk, og nogle steder er det vist lige før, at det hele koger over


For en svæveflyver  er dette en pudsig advarsel

Vi besøgte en by, hvor der stod damp op i haverne - og der lugtede kraftigt af svovl-brinte (læs: Rådne æg)
























Det var rigtig dejligt at besøge Rasmus. Jeg var med ham, den aften, da han øvede med et symfoniorkester, hvor han spiller 1. klarinet. Og jeg var med ham på tapas-bar, hvor een af hans venner spillede jazz, og hvor andre af hans venner også kom.

En dag blev jeg hentet af en ældre dame, som Rasmus kender gennem musikken. Hun gav mig en rundvisning i Hamilton Gardens







Og nu er jeg i Angaston, hvor Jørgen og jeg skal bo de næste tre måneder hos Edeltraud og Konrad, som ejer "Fly Down Under". Flyvepladsen, Stonefield, ligger ca. 40 km herfra, så det er dejligt med egen bil.


Jeg lægger meget snart billeder ud fra vores første flyvetur i VBJ, vores nye fly, Arcus

Mange hilsener

Birgitte